DMU er en Union af danske muslimske organisationer og foreninger.
Vores primære funktion og grundlaget for hele vores eksistens er, at samle muslimske organisationer, foreninger, institutioner mv. først og fremmest for at udgøre en samlende enhed.
Dansk Muslimsk Union består i dag af bl.a. nogle af de ældste muslimske organisationer i Danmark, som gennem lang erfaring med organisering og organisationsaktiviteter er en uundværlige del af DMU. Mange unge organisationer og foreninger er tillige en del af DMU, hvorfor sammensætningen mellem de nye og ældre organisationer og foreninger udgør en styrke som ingen anden muslimsk samling i Danmark er i besiddelse af. Dette er et af de særtræk der er med til at gøre DMU unik.
Unionen er opbygget af en unik struktur udarbejdet specifikt til muslimer i Danmark på baggrund af årtiers erfaringer med det muslimske miljø og foreningsliv i Danmark. DMU’s struktur tager endvidere udgangspunkt i danske muslimers forskelligheder og ligheder og er sammensat på en måde, der muliggør at alle medlemmer – uansat størrelse, kan opnå medindflydelse på DMU’s daglige eksistens og udvikling.
Det skal understreges, at der med DMU ikke er tale om et Råd, som vi kender det fra andre samlinger, hvis funktion først og fremmest er, at være et rådgivende organ. For DMU er andet og meget mere end et Råd: Vi er en Union, et samlingsorgan for muslimske organisation, foreninger og institutioner mv. i Danmark, og vi begrænser os ikke kun til at yde rådgivning til vore medlemmer, det muslimske samfund i Danmark generelt eller offentlige myndigheder og andre instanser, som har brug for vores råd i anliggender vedrørende muslimer og Islam, men vi samarbejder internt på alle mulige områder, for at styrke vort fællesskab og vor muslimske identitet.
Som Union taler vi naturligvis kun på vegne af vore medlemsorganisationer og medlemsforeninger. Vi er således ikke talerør for andre muslimer i Danmark, andre end de som har valgt at indgå i Unionen. Dog er vi klar over, at de holdninger vi offentligt giver udtryk for deles af mange flere muslimer end det antal der udgør vore medlemmer.